Livet på Færøerne

Posted on

Tiden er efteråret 1992, hvor jeg startede mit arbejde på Færøerne.

Bankerne krakkede, og der manglede penge i statskassen. I det hele taget var det begyndt at blive lidt for spændende for mig, og bekymret tænkte jeg på, hvor min næste lønudbetaling skulle komme fra. Lønnen ned og skatten op, og menneskene gik nærmest i hi. Når jeg sejlede til Klaksvik 2 gange om ugen for at undervise et hf-hold i engelsk, havde jeg stort set hele byen for mig selv. For intet rørte sig.

Der var heller ikke megen opmuntring at hente hos færingerne selv. Alligevel skete der et eller andet i løbet af de 2 år, som jeg opholdt mig på øerne. Jeg oplevede en  tilstand af ro, som jeg nok aldrig havde oplevet før. Desværre fandt jeg først ud af det, da jeg efter 2 år kom hjem og blev udsat for en stresset hverdag på et dansk storby-gymnasium, hvor alle viftede vildt med armene og holdt møder om – ja om hvad?.

Man skal dog passe på med at idealisere landet. For menneskene på disse øer har vel de samme begrænsninger og begår de samme tåbeligheder som i resten af verden. Men landet byder på noget, som næsten er forsvundet hos os: I lange perioder er der stilhed, og man har kun sine nærmeste at støtte sig til – og sig selv. Og på den måde bliver man tvunget til at møde sig selv.

Der er perioder, hvor orkanerne hyler og hvor man håber på, at taget holder og vinduerne undgår at blive ramt af en vildfaren sten. Når så panikken har lagt sig, falder det hele ned igen, og der følger lange, rolige stræk, hvor hjertet falder til ro og slår i sin normale rytme . En utrolig lettelse og ro breder sig, og der sker absolut intet. Lettet  synker man ned i en tilstand, hvor drøm og virkelighed flyder sammen.

Mit liv på Færøerne var anderledes end det, færingerne levede. De havde tætte familiebånd og “hørte til” i slægten og bygden og følte sig som en udadskillelig del af deres ø. Alt det knyttede dem sammen. Min livsopfattelse var anderledes, og når jeg sad i min lænestol og kiggede udover havet, hvor jeg på den anden side af Gøtabugten kunne se bygdens kirkegård med en mur omkring gravene, der skulle holde fårene væk, var ensomheden og stilheden næsten total.

Færøerne dukker op af havet

Færøerne dukker op af havet… Klik på billedet for at se det i stor størrelse.

Færøerne