Tjørnuvík.
Tjørnuvík ligger mod nord på Færøernes hovedø Streymoy. Bygden har altid fascineret mig, fordi den lever helt sit eget liv langt fra Tórshavn.
I dag kan man nå til Tjørnuvík ad landevejen, men det er ikke mere end en generation siden, at man måtte benytte søvejen eller vandre over fjeldet for at nå frem til bygden. Som billedet antyder, er bygden omsluttet af fjeldet på tre sider, og den har nærmest form af en hestesko, hvor åbningen peger mod nordøst. Da jeg for mange år for første gang kom til Tjørnuvík, var der ingen andre besøgende, men i dag er stedet et yndet turistmål.
Mit bekendtskab med Færøerne går tilbage til 1992, hvor jeg blev ansat på en 2-års kontrakt.
Jeg skulle arbejde som gymnasielærer på Østøens gymnasium, der dengang lå i den lille bygd Gøtugjógv, og Annemarie og min datter Maja tog sammen med mig derop, mens min søn Bruno var et år i USA.
Og for alle dem, der ikke kender noget til den nyere færøske historie, så var det i 1992, at der på Færøerne udbrød en frygtelig økonomisk krise.
Hele den danske offentlighed gik amok og pegede fingre ad dem deroppe i Nordatlanten, der (mente man) havde levet i sus og dus. Og i løbet af meget kort tid dukkede der en hel række “eksperter” op, der nøjagtigt vidste, hvad der var galt på Færøerne, og hvad der skulle gøres for at løse krisen. Jeg må tilstå, at jeg ikke kan huske navnene på en eneste af alle disse eksperter. Jeg tror heller ikke, de har haft nogen som helst betydning eller indflydelse på Færøerne, og når Færøerne i dag er kommet ovenpå igen og har højkonjunktur, så er det i hvert fald ikke takket være de mange eksperter, der myldrede frem i de år, hvor jeg var på Færøerne.
Især var formiddagsbladene på pletten og fortalte uge efter uge om Færøernes overforbrug. Færingerne havde bygget alt for store huse til sig selv, og øerne var gennemhullet af tunneller – sådan hed det. Den lille ø Kalsoy, der har 5 tunneller, og som færingerne selv kalder for Blokfloytan (blokfløjten), blev symbol på færingernes overforbrug.
Det var ydmygende for alle parter – især for færingerne. Og jeg har endnu i dag billedet på min nethinde af Marita Petersen, Færøernes daværende lagmand/kvinde, der i begyndelsen af 1993 tog til Danmark for at bede om hjælp. I min erindring øsede regnen ned i stride strømme derude på landingsbanen i Vág Lufthavn, hvor Marita stod ensomt og ventede på at komme om bord på sit fly til Danmark. Men når jeg tænker tilbage på denne begivenhed, er jeg ikke helt sikker på, om det i det hele taget regnede den dag. Men det burde det have gjort, for hele denne scene tegnede et ret præcist billede af stemningen på Færøerne i de måneder.
Opmuntrende var det i hvert fald ikke, og dengang led forholdet mellem Færøerne og Danmark stor skade, og det tog rigtig lang tid, før vi sådan rigtigt kom ud af denne krise med værdigheden i behold, og i dag spekulerer vi på, hvad det egentlig var, der skete i de år, og hvilken betydning krisen har haft for relationerne mellem danskerne og færingerne.
Drejer forholdet mellem Færøerne og Danmark sig kun om de godt 600 millioner kroner, vi sender derop hvert år? Eller er der andre ting, der forbinder os med hinanden? Foreløbig kan vi konstatere, at der er omkring 20-30.000 færinger, der har valgt at bo i Danmark, hvor de som regel yder et vigtigt bidrag til det danske samfund.
Da krisen på Færøerne var på sit højeste, var der mange færinger, der ikke kunne se nogen fremtid på Færøerne, og omkring 10% af befolkningen forlod Færøerne, hvilket oversat til danske forhold ville svare til, at 500.000 danskere forlod Danmark for at arbejde i Sverige, Norge, Tyskland eller andre lande.
Krisen på Færøerne er for længst forbi, og mange færinger er vendt hjem til Færøerne. Landet er i rivende udvikling, og man har i dag en stor lakseindustri og et effektivt fiskeri. Færøerne kan i dag sagtens stå på egne ben, og derfor må der opbygges nye relationer mellem dem og os. Der må opstå et ligeberettiget forhold mellem de to nationer. Intet mindre.
Kontakt: Rolf D. Erbst: rolf.erbst@gmail.com
Anmeldelser:
http://www.rolferbst.dk/wp-admin/post.php?post=2137&action=edit
http://www.rolferbst.dk/wp-admin/post.php?post=2090&action=edit